Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Vigtig sponsorstøtte ved DM i Skills

Når det årlige Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser om få dage skydes i gang i Odense Congress Center, står de flotte konkurrencestande klar til præsentation for de mange interesserede tilskuere fra hele landet.

Industriens Uddannelser deltager i konkurrencen med tre af sine erhvervsuddannelser: Industritekniker, Klejnsmed og Person-vognsmekaniker.

Branchens nyeste maskiner og værktøj

Takket være støtte fra rigtig mange sponsorer, er vores konkurrencestande blevet bygget op fra kongrescentrets rå betongulv og forvandlet til flotte værksteder, som indeholder branchens nyeste maskinpark og det seneste inden for udstyr og programmer til maskinerne.

En sponsor stiller med flere CNC-maskiner til industriteknikeren, og en anden sponserer det nyeste programmeringsudstyr til maskinerne.

I standen hos personvognsmekanikeren sørger sponsorer for det nødvendige udsugningsmateriel, som skal fjerne kulilten fra konkurrencehallen.  De leverer også de store kraner til at hæve biler op i korrekt arbejdshøjde.

Hos klejnsmedene har sponsorer stillet en software-styret maskine til rådighed, der både bukker og klipper i metal. Samt værktøj til bearbejdning af de forskellige metalprodukter, som klejnsmeden fremstiller 

Tak til sponsorer

Industriens Uddannelser takker for virksomhedernes store interesse og medvirken ved forberedelsen af dette års DM i SKills. Deres indsats har stor betydning for, at konkurrencen kan gennemføres.

Vi glæder os til samarbejdet om Danmarksmesterskabet næste år, som vil finde sted i Århus.

24/01/2012

Produceret af Adapt A/S