Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Nye kurser inden for guld- og sølvsmedeområdet

Guld- og sølvsmedebranchen kan nu se frem til, at deres medarbejdere kan komme på fire helt nye kurser i

  • Frihåndstegning for guld- og sølvsmede
  • Reparation af kirkesølv
  • TIG-svejsning af ædelmetal
  • Produktdokumentation for guld og sølv

Især kurset "Produktdokumentation for guld og sølv" har været længe ventet i branchen, da værdipræsentation i forhold til forsikringsselskaberne er blevet en større og større opgave for virksomhederne.

Kurserne henvender sig til både faglærte og ufaglærte medarbejdere.

Kursusudbyder og tilmelding

Du tilmelder dig kurserne på www.amukurs.dk

Kursusudbyder: www.euclillebaelt.dk

Læs mere om kurserne

AMU nr. 47304 Frihåndstegning for guld- og sølvsmede
Deltageren kan som led i sin jobfunktion som guld- eller sølvsmed udføre og skyggelægge plan- og perspektivtegning ved hjælp af forskelligt tegneudstyr. Deltageren kan endvidere omsætte egne ideer gennem perspektivtegninger og farvelægge disse. Endvidere kan deltageren vejlede kunden ved hjælp af perspektivtegning. Deltageren får kendskab til perspektivteori og perspektivhistorie.
Varighed: 5 dage

AMU nr. 47305 Reparation af kirkesølv
Deltageren kan foretage reparation af kirkesølv med udgangspunkt i det historiske perspektiv. Ud fra kravgrundlag, tegninger samt anden historisk dokumentation kan deltageren udarbejde arbejdsprocedure, der afklarer hvilke teknikker det er muligt at anvende i reparationsarbejdet. Deltageren kan sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt korrekt selvstændigt udføre reparationsarbejder i kirkesølv ved hjælp af klassiske teknikker i opretning, tildannelse af emner og loddeteknik. Deltageren kan endvidere aldersbestemme kirkesølv samt analysere tidligere reparationsmetoder.
Varighed: 5 dage

AMU nr. 47367 TIG-svejsning af ædelmetal
Deltageren kan, ud fra kravgrundlag, tegninger, arbejdsprocedure, samt mundtlige instruktioner sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt selvstændigt udføre TIG-svejsning i kant- og stumpsømme i ædelmetaller f.eks. kobber, sølv, rustfaste og titanium på f.eks. ure, smykker briller o.lign.
Varighed: 5 dage

AMU nr. 47368 Produktdokumentation for guld og sølv
Deltageren kan anvende moderne teknikker til produktdokumentation ved forsikringsforhold i guld- og sølvsmedeområdet. Endvidere får deltageren kendskab til flere forskellige måder at værdipræsentere guld og sølv produkter. Deltageren kan fremstille forsikringsdokumentation f.eks. i print eller webbaseret udgave.
Varighed: 3 dage

07/11/2012

Produceret af Adapt A/S