Elektronisk virksomhedsgodkendelse er en succes
Elektronisk virksomhedsgodkendelse (EVG) har været i drift i knap et halvt år. Erfaringerne er rigtig gode. Siden EVG gik i luften den 1. sep-tember 2009, har Industriens Uddannelser registreret 523 ansøgninger i systemet. Af dem er 75 ved at blive behandlet.
Indtil nu er 440 ansøgninger blevet godkendt og 8 ansøgninger er blevet afvist. Finanskrisen har betydet færre ansøgninger om virksomheds-godkendelse end ellers.

Virksomhederne oplever generelt, at EVG er hurtigt og smidigt. Jørgen Schwartz fra TD-K Aps fortæller, hvordan han oplevede at bruge EVG første gang: ”Jeg fik svar på vores ansøgning dagen efter, og vi havde godkendelsen ugen efter. Når man sammenligner med offentlige myndigheder, så er dette system meget brugervenligt – ja, helt fantastisk.”
Industriens Uddannelser har også fået positiv respons fra de lokale uddannelsesudvalg, der er med til at inspicere nye praktikpladser. Da EVG først blev annonceret udtrykte nogle af de lokale uddannelsesudvalg, at de var bekymret for, om deres indflydelse ville blive reduceret. I dag siger flere lokale uddannelsesudvalg, at EVG er godt og meget brugervenligt. De oplever, at systemet letter administrationen, og at godkendelsesproceduren er hurtigere end tidligere.
12/03/2010
