Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Industriens Uddannelser sætter fokus på fødevarer

Industriens Uddannelser gennemfører i 2. halvår 2010 en analyse af de nuværende og fremtidige kompetence- og uddannelsesbehov blandt produktionsmedarbejderne i fødevareindustrien.

Udviklingen i fødevareindustrien gennemgår i disse år en udvikling med nye teknologier, råvarer og forarbejdningsprocesser, som i stigende grad vinder indpas hos de danske fødevareproducenter.

Denne udvikling sætter sine spor i den industrielle produktion af fødevarer. Samtidig er fødevareindustrien præget af skærpet konkurrence med deraf følgende intensiveret fokus på at øge værditilvæksten gennem udvikling af forædlede og mere avancerede fødevarer.  

Det betyder, at tidens trends og tendenser inden for ernæring, sundhed, kvalitet, økologi, convenience og funktionelle fødevarer skal omsættes til differentierede produkter til forskellige målgrupper.

Formålet med den aktuelle analyse er derfor at afdække nye samt branchefaglige og proces-tekniske uddannelsesbehov i fødevareindustrien. Med særlig fokus på området inden for industriel fremstilling af brød, kager, kiks samt chokolade og sukkervarer.

Resultaterne af undersøgelsen skal bidrage til at udvikle nye efteruddannelsestilbud til gavn for industriens virksomheder og medarbejdere.

18/06/2010

Produceret af Adapt A/S