Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Arbejdets organisering frem mod 2012

Industriens Uddannelser afholdt 2. juni virksomhedskonferencen Ny styrke til vækst gennem medarbejderinddragelse. Virksomheder og medarbejdere fra industrien var inviteret til at deltage. Hensigten med konferencen var at afdække eventuelle behov for nye arbejdsmarkedskurser i industrien inden for produktivitet, kvalitet, innovation, omstillingsevne, samarbejde og selvstændighed.

Uddannelseskonsulent Niels Erik Stahl indledte konferencen med et oplæg om de eksisterende kursusudbud inden for arbejdets organisering, og præsenterede i den forbindelse en ny brochure med kurser inden for blandt andet innovation, kvalitet, LEAN og SIX-SIGMA.

Et svar på outsourcing

Søren Voxted, lektor, Ph.d, fra Syddansk Universitet, holdt derefter oplæg om virksomheders påvirkning af outsourcing og deres udfordringer ved at gå fra traditionel industriproduktion med kortuddannede og ikke-faglærte medarbejdere, til optimeret produktivitet med mere velkvalificerede medarbejdere. Som eksempel beskrev han seks forskellige virksomhedstyper, hvor der - afhængigt af virksomhedstype- blev stillet forskellige uddannelseskrav til virksomhedens medarbejdere, som skulle sikre virksomheden fremtidige vækst.

Nye temaer inden for arbejdets organisering

På konferencen blev deltagerne fordelt i workshops. De skulle tage stilling og komme med input til, om det eksisterende kursusudbud svarer til de krav, der stilles inden for organisering af arbejdet. Nye temaer som sundhedsfremme, innovation, forretningsforståelse og faglæreruddannelse blev diskuteret som mulige områder under arbejdets organisering.

Temaet forretningsforståelse (forståelse af og hensigten med eget arbejde set i forhold til hele virksomheden) blev introduceret af Allan Pagh, Pagh Consult, som fortalte om den igangværende udvikling af et nyt kursus.

Industriens Uddannelser arbejder videre med deltagernes input fra workshoppen. Det nuværende kursusudbud inden for området arbejdsorganisering dækker godt, men det er vigtigt, at industrien får et bredt kendskab til kurserne. Dette skal blandt andet den nye brochure være med til at sikre.

08/06/2010

Produceret af Adapt A/S