Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Praktikpladspriser til nordjyske ildsjæle

Jakkesæt og hvide duge dominerede i kantinen på Auto College Aalborg - en af Danmarks største erhvervsskoler inden for motorindustrien. Skolen var på juni måneds sidste dag rammen om ikke mindre end fire uddelinger af PraktikPladsPrisen i Nordjylland. Modtagerne var alle indstillet for deres store sociale engagement og en forbilledlig indsats i arbejdet med at fastholde og udvide antallet af praktikpladser i det nordjyske.

De fire, der blev hædret, er:

Det var en glad Regionsrådsformand for Region Nord, Ulla Astman, der stod for prisuddelingen efter at Tech College Aalborgs direktør, Lars Mahler, havde budt velkommen:

- Tusind tak for, at I har budt os alle sammen indenfor her i dag. Også et varmt velkommen til organisationsfolkene, politikere og alle I, der er mødt op her i dag for at overvære overrækkelsen af PraktikPladsPrisen. I dag hylder vi fire prismodtagere her i det nordjyske for deres engagement og indsats for at få flere praktikpladser, indledte Ulla Astman.

Ulla Astman forklarede herefter baggrunden for PraktikPladsPrisen:

- Hver dag gøres der en stor indsats for, at erhvervsuddannelserne er solide og fremtidsorienterede. Det gælder i virksomhederne, på skolerne, i organisationer. Det er mennesker, der går foran og træder nye stier. Det er de mennesker, vi gerne vil anerkende med Bjørn Nørgaards fine statuette.

Efter de fire individuelle prisoverrækkelser understregede folketingsmedlem Rasmus Prehn (S), hvor vigtige erhvervsuddannelserne er:

- At arbejde for flere og bedre praktikpladser, er at arbejde for fremtiden. At investere i uddannelse er en investering i fremtiden, udtaler Rasmus Prehn som værende essentielt – på lige fod med sammenhold, der er kimen til at udvikle fremtidens erhvervsuddannelser.

01/07/2011

Produceret af Adapt A/S