Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Ung-Til-Ung kampagnen stopper

Industriens Uddannelser har besluttet at Ung-Til-Ung kampagnen skal indstilles, når alle de indgåede besøgsaftaler er afviklet.

Dette betyder, at der gennemføres besøg frem til ultimo oktober 2010, men at der fra den 01. juli 2010 ikke kan træffes nye aftaler om besøg.

Når det sidste besøg er gennemført, vil vi i denne omgang have haft ca. 100 besøgslærlinge involveret i projektet og vi vil være nået ud til godt 5000 skoleelever.    

I den nærmeste fremtid vil alle interessenter og aktører i projektet få besked om lukningen af kampagnen. Det drejer sig først og fremmest om folkeskolerne, efterskolerne og de 45 UU-centre, men også om erhvervsskolerne, de lokale uddannelsesudvalg, besøgslærlingene og de involverede praktikvirksomheder.

Vi vil hermed takke alle, der har bidraget til kampagnen med udbredelse af information eller udpegning af egnede besøgslærlinge for indsatsen.

12/07/2010

Produceret af Adapt A/S