Lean og Performance Management i erhvervsuddannelserne
Industriens Uddannelser har afsluttet et projekt finansieret af Undervisningsministeriet Centrale analyse- og prognosevirksomhed (CAP). Projektet skulle levere et grundlag for, at de industrielle erhvervsuddannelser forbereder de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med de nye ledelsesteknologier Lean og Performance Management.
Formålet var også at analysere, hvilke mulighedsrum disse ledelsesteknologier indeholder samt identificere hvilke kompetencebehov, der er nødvendige for, at medarbejderne kan bidrage til at udfylde og forme mulighedsrummet.

Det blev også undersøgt, hvorvidt de erhvervsuddannelser, der uddanner industrivirksomhedernes fremtidige faglærte, aktuelt indeholder elementer af sådanne ledelsesteknologier. Analysen skulle skabe et billede af behov for revision af erhvervsuddannelserne inden for industrien for at sikre, at de har det nødvendige indhold til at imødekomme arbejdsmarkedets behov inden for Lean og Perfomance Management.
Status
Som opfølgning på dette arbejde afholdt Industriens Uddannelser workshop for udviklingsgrupper og udviklingsudvalg i april 2011. Den endelige analyserapport blev afleveret til Undervisningsministeriet den 15. maj 2011.
