Ankenævnsordningen sikrer dig en fair behandling
Du sparer udgifterne til en retssag
Opstår der en situation, hvor du ikke er tilfreds med det udførte hov- og beslagsmedearbejde, kan det blive en dyr fornøjelse at få sagen prøvet ved domstolene. Syn og skøn samt advokatsalærer løber hurtigt op.
Derfor er Hov- og Beslagsmedebranchens Ankenævnsordning blevet oprettet.
Ankenævnet er uvildigt, og en klage kan højst koste dig 1.560,00 i gebyr. Får du helt eller delvist medhold i din klage, er klagebehandlingen gratis.
Får du medhold, er du også sikker på at få dine penge
Når du vælger en registreret beslagsmed, der er medlem af DS Håndværk og Industri eller DI er du sikker på enten at få dine penge retur eller at få udbedret manglerne. Medlemskabet forpligter de registrerede beslagsmede til at følge ankenævnets kendelse.
Sker det, at beslagsmeden i mellemtiden udtræder af Ankenævnsordningen er han indenfor et år efter udtræden fortsat forpligtet for så vidt angår opgaver, der er udført eller taget i ordre før medlemmets faktiske udtræden.
En registreret beslagsmed, der er medlem af DS Håndværk og Industri eller DI, kan blive medlem af Hov- og Beslagsmedebranchens Ankenævnsordning.
Du får en klagemulighed, hvis du ikke er tilfreds med arbejdet. Og behandlingen af klagen er gratis, blot du får delvist medhold. Ankenævnet behandler dog ikke sager af økonomisk karakter.
