Medarbejderne i Industriens Uddannelser

Industriens Uddannelser arbejder dagligt med at afdække og formidle uddannelsesbehov inden for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Vi følger nøje den erhvervsmæssige, teknologiske, arbejdsorganisatoriske samt arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske udvikling. Det er en forudsætning for, at vi som uddannelsessekretariat kan levere et fremtidssikret bidrag til uddannelse og udvikling af industrien og dens medarbejdere.

For at vi kan mestre denne komplekse værdikæde - fra afdækning af behov, udvikling og implementering af nye uddannelser til innovation, kvalitetssikring og kommunikation – er det vigtigt, at medarbejderne hos Industriens Uddannelser har de nødvendige faglige og personlige kvalifikationer.

At være ansat hos Industriens Uddannelser kræver:

  • At ledere og medarbejdere loyalt efterlever Industriens Uddannelsers vision
  • Solid forståelse for og indsigt i industriens verden og virkelighed
  • Stærke analytiske og metodiske evner
  • At kunne bruge sin specialviden til at øge værdien i de forskelligartede opgaver, Industriens Uddannelser løser
  • Høj grad af ansvar for og engagement i løsning af opgaver
  • At være yderst serviceorienteret og søge den rette balance mellem kvalitet og effektivitet
  • At være en god ambassadør for Industriens Uddannelser og vores ejere
     
Produced by Adapt A/S