Honorar- og rejseregler for censorer ved teknisk designeruddannelsen
Honorar
Pr. hele time kr. 220,00.
Der honoreres maksimalt med 1,5 time pr. elev til hele eksamensforløbet.
A-Skat
Vi indhenter selv oplysninger herom, via elektronisk henvendelse til SKAT.
Arbejdsmarkedsbidrag
Der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag med 8 %.
Feriegodtgørelse
Der beregnes feriepenge 12½ % af honorarbeløbet. Beløbet indsættes på FerieKonto i henhold til ferielovens bestemmelser.
Udgifter til fortæring
Kun i forbindelse med mundtlig eksamen.
Disse udgifter dækkes som udlæg efter regning. Originalbilagene skal derfor vedlægges honorarskemaet. Der betales dog højst følgende beløb:
- Hvis den anvendte tid inkl. rejsetid udgør mere end 5 timer:
Fortæring pr. fulde 5 timer inkl. rejsetid kr. 220,-
Transportudgifter
Kun i forbindelse med mundtlig eksamen.
Kørsel i egen bil godtgøres i henhold til gældende satser,
pr. 1. januar 2011 pr. km. kr. 3,67.
Specifikation på honorarblankettens bagside skal udfyldes.
Kørselsgodtgørelse ydes også for eksamen i hjembyen.
For befordring med offentlige transportmidler godtgøres billetprisen. Billetten skal vedlægges honorarskemaet.
Det i første afsnit anførte honorar ydes også for transporttiden.
Udgifter til taxa godtgøres kun i forbindelse med korte ture, hvor offentlige transportmidler ikke kan anvendes.
Udbetaling
Udbetaling af honorar, kørselsgodtgørelse m.v. sker via overførsel til egen bank-/girokonto. Derfor bedes kontonr. påføres honorarskemaet.
Ikrafttræden
Ovenstående regler er gældende for afgangsprojekter, der bedømmes fra og med 1. januar 2011 under Det faglige udvalg for teknisk designer uddannelsen.
Angivelse
Udbetalte honorarbeløb, indeholdt kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag, angives til de skattelignende myndigheder efter gældende regler.
