Bådmekaniker
Bådmekanikeren er en ny uddannelse, der giver den nyudannede kompetencer inden for vedligeholdelse, installation og reparation af motorer til fritids- og mindre erhvervsbåde.
Uddannelsen giver ud over ovennævnte kompetencer også kompetencer inden for kundeservice, salg og mersalg samt etablering af egen virksomhed.

Bådmekanikerens uddannelse er trindelt. Trin 1, bådassistent, varer to år og trin 2, bådmekaniker, varer yderligere 2 år. Trin 1 afsluttes med en praktisk prøve og trin 2 med en svendeprøve.
CELF (Center for Erhvervsuddannelse Lolland Falster) er godkendt til udannelsen.
