AER-tilskudsregler
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) foretager udbetalinger til arbejdsgivere, der har elever under uddannelse.
Lønrefusion udbetales efter fastsatte satser, når eleven er på skoleophold som en led i erhvervsuddannelsen. Der udbetales en højere sats for voksenelever.
Der ydes tilskud til elevens transport under skoleophold.
Der udbetales præmie og bonus for uddannelsesaftaler indgået i perioden 5. november 2009 til 31. december 2010.
- Præmien bliver udbetalt i prøvetiden hver gang eleven har været i praktik i 30 dage og udgør max. 18.000 kr.
- Bonus udgør 32.000 kr. og bliver udbetalt, når elevens prøvetid er afsluttet og elevens uddannelsesaftale fortsat består.
For uddannelsesaftaler indgået før 5. november 2009 udbetales der efter andre satser. Læs mere herom hos Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Hvis eleven udstationeres i udlandet i minimum en måned, betaler Arbejdsgivernes Elevrefusion forskellen mellem den danske og udenlandske løn.
Læs mere hos Arbejdsgivernes Elevrefusion om de enkelte udbetalingsordninger

